Vilkår og betingelser

 

Bestilling

Hos Ventas Ventilation A/S kan du handle som privatkunde, erhvervskunde og offentllig virksomhed.
 

Når du handler hos Ventas ventilation A/S foregår det således:

  1. Hver enkelt varer tilføjes "kurven" ved trykke på "tilføj kurv" knappen. Når du har samlet dine varer, trykker du "kurv" og ser så dit samlede varekøb.
    Her kan du ændre antal eller slette varer. Tilpas evt. din bestilling og fortsæt ved at trykke ”bestil”.
  2. Indtast dine personlige oplysninger, du har også mulighed for at vælge en anden leveringsadresse, hvis du vil have pakken leveret på arbejde eller hos en anden person.Hvis du har handlet hos os før kan du nøjes med at indtaste kundenr.(tlf.nr.) og adgangskode(Udleveret på kvittering v/ sidste køb). Har du mistet det kan det sendes på e-mail indenfor få minutter. Afslut med "videre".
  3. Vælg forsendelsesform og betalingsmåde. Afslut med "videre".
  4. Herefter kommer din bekræftelse, tjek at alle oplysninger er korrekte. Har du meddelelser til Ventas Ventilartion A/S kan du skrive dem i meddelelsesfeltet.
    Læs og accepter vores forretningsbetingelser og afslut med "afsend ordren".
  5. Den sidste side er din kvittering for at handlen er gennemført. Du kan vælge at printe den ud med det samme, men du modtager også en e-mail med de samme oplysninger. Når din bestilling er ekspederet, får du igen en elektronisk meddelelse. Ønsker du på et senere tidspunkt at få tilsendt et nyt eksemplar af din kvittering, kan du sende en mail til ventas@ventas.dk.
  6. Har du spørgsmål inden du handler, er du altid meget velkommen til at kontakte os.

 

Betaling

Hos Ventas Ventilation A/S er det muligt at betale med Dankort og VISA-Dankort.

Betaling vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes. Ventas Ventilation A/S krypterer alle dine kortoplysninger med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med NETS.

Ventas Ventilation A/S tilbyder også mulighed for betaling via bankindbetaling. Når du betaler via bankindbetaling, vil kontonummeret fremgå af ordrebekræftelsen, som sendes til din e-mail. Husk at skrive ordrenummer og dit navn på indbetalingen. Ved bankindbetaling afsendes varen først når betaling er modtaget.

Erhvervskunder med kontoaftale kan desuden vælge betaling via faktura. Kontakt kundeservice på tlf. 49758810 for oprettelse af kontoaftale.

 

Levering

Varerne sendes med Post Danmark eller Danske Fragtmænd.

Er der ingen til at modtage forsendelsen når leveringen sker, vil der blive lagt en seddel, hvor det oplyses hvor forsendelsen kan afhentes.

Ventas Ventilation A/S tager altid udgangspunkt i levering inden for 3-5 hverdage, med mindre andet er angivet under den enkelte vare. Det skal dog bemærkes, at det kan forekomme at varer fra vores leverandører er forsinkede. Vores leveringstid er derfor altid en estimeret leveringstid.

Ved køb af flere varer på samme ordre er det den seneste leveringstid som er gældende. Din ordre afsendes således, når alle bestilte varer er klar til afsendelse.

Ønsker du at afhente din ordre på vores lager i Hillerød, skal du ringe 49758810 og aftale tid for afhentning.

Ventas Ventilation A/S er fritaget for forpligtelsen til levering, hvis denne hindres af force majeure eller andre lignende omstændigheder. Ethvert krav om ertatning i anledning af forsinkelse er Ventas Ventilation A/S uvedkommende, med mindre køber godtgør at Ventas Ventilation A/S har udvist grov uagtsomhed. Ventas Ventilation A/S er i alle tilfælde uden ansvar for enhver indirekte skade som kan tilskrives fejagtig behandling, befordring, montage, opbevaring eller i øvrigt forsømmelse hos andre end Ventas Ventilation A/S.

Fragtprisen oplyses ved at lægge de ønskede varer i indkøbskurven og klikke på "gå til kassen". Fragtprisen oplyses før du forpligter dig til købet. Ved køb for mere end kr. 1000,- leveres varerne fragtfrit.

Medfølgende dokumentation/vejledninger forekommer hyppigt på engelsk, og køber kan ikke rette krav mod Ventas Ventilation A/S om at disse skal være på dansk. Der tages forbehold for trykfejl samt ændringer i produkternes specifikationer.

Der leveres ikke til Færøerne, Grønland og udlandet.